Teknisk Udviklingschef med fokus på udvikling, kvalitet og ledelse

Drives du af at udvikle nye produkter? Forstår du den kritiske betydning af kvalitetssikring? Tager du naturligt din ledelsesrolle på dig, og bidrager med dine samarbejdsevner til fremdriften af projekter på tværs af organisationen? Og har du den nødvendige faglighed, hands-on-indstilling og erfaring til at sætte dette i spil? Så kan du være den oplagte kandidat til denne nøgleposition. 


Om stillingen
Som Teknisk Udviklingschef får du det overordnede ansvar for udvikling, kvalitetssikring og vedligeholdelse af vores produkter, som er anerkendt i markedet for deres kvalitet og pålidelighed. Du får ledelsesansvaret for vores Laboratorie- og Udviklingsafdeling og rapporterer direkte til vores Administrerende Direktør. Du vil også være en del af den danske ledelse i Nordic Waterproofing A/S, hvor du vil spille en central rolle i udviklingen og implementeringen af vores strategiske initiativer.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Ledelse af Laboratorie- og Udviklingsafdelingen
  • Ledelse af udviklingsprojekter med særligt fokus bæredygtighed
  • Ansvarlig for kvalitetsstyring, analysearbejde, analyseresultater og rapportering
  • Ansvarlig for kontrol og opdatering af kravspecifikationer til råvarer, færdigvarer og processer, særligt med hensyn til leverandørinformationer og recepter
  • Teknisk sparring og samarbejde med andre afdelinger, som Indkøb, Produktion, Salg og Marketing
  • Ansvarlig for kvalitetsvurderinger.
  • Ansvarlig for godkendelse af brugsanvisninger og etiketter, herunder sikring af kontrol og opsamling på færdigvareegenskaber til brug ved udarbejdelse eller ajourføring af produktdatablade og ydeevnedeklarationer.
  • Deltagelse i nationale og internationale tekniske udvalg og standardiseringer. 15-20 rejsedage årligt.
     

Den rette kandidat.
Du er uddannet ingeniør med fokus indenfor områderne udvikling, kemi og byggeteknik. Alternativt har du en master i bygningsfysik med indgående viden om materialekemi, byggeteknik eller lignende.
Vi lægger vægt på, at du har en stærk faglig baggrund, og at du har dokumenteret erfaring med ledelse af tekniske udviklingsprojekter. Det er væsentligt, at du har ledelseserfaring og trives i en rolle med både fagligt og personalemæssigt ansvar. Da virksomheden er en del af en international koncern, Kingspan, skal du kunne begå dig på engelsk i både skrift og tale. Da flere af vores leverandører er tysktalende, er det også en fordel af kunne gebærde sig på tysk, men ikke et krav.

Du bliver en del af
Du bliver en del af en afdeling med 8 engagerede medarbejdere, med 2 af medarbejderne i direkte reference. Du vil møde et højt fagligt niveau, et godt samarbejde og en munter tone. Du bliver også en del af et lederteam med 7 kolleger, hvor en team-mate-ordning, er med til at få dig godt ind i organisationen. Du vil opleve en hverdag med en uformel omgangstone, hvor alle er opmærksomme på at bidrage med deres kompetencer, så vi sammen lykkes, og bliver endnu bedre.  

Vi tilbyder dig
Vi tilbyder dig en både spændende og udfordrende stilling, hvor du vil få stor mulighed for at udvikle dig såvel fagligt, personligt og ledelsesmæssigt. Vi tilbyder løn efter dine kvalifikationer, bilordning, firmabetalt sundhedssikring, tandforsikring samt en 11/2-pensionsordning. Derudover får du også en firmabetalt frugtordning, samt adgang til massageordning, kantineordning, diverse medarbejderrabatter og mange aktiviteter igennem vores aktive Personaleforening.

Interesseret?
Så send din ansøgning og dit CV. Vi behandler ansøgningerne løbende og lukker processen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål omkring denne stilling, er du velkommen til at kontakte Teknisk Udviklingschef Eirik S. Jensen på telefon 30 68 21 20 eller mail esj@nordicwp.dk.


Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Eirik Sandberg Jensen Teknisk Udviklingschef ESJ@nordicwp.dk
Jobområde: Laboratorie
Stillingstype: Fuldtid
Lokation: Nordic Waterproofing A/S / Vester Alle, 1, 6600, Vejen, Danmark
Nordic Waterproofing Holding AB
Rönnowsgatan 12, 252 25 Helsingborg, Sweden
contact@nordicwaterproofing.com
+46 42 36 22 40
Org nr: 556839-3168
a class="bottom_facebook" href="https://www.facebook.com/xxx" target="_blank"> a class="bottom_instagram" href="https://www.instagram.com/xxx" target="_blank"> a class="bottom_linkedin" href="https://www.linkedin.com/xxx" target="_blank"> a class="bottom_youtube" href="https://www.youtube.com/user/xxx" target="_blank">
Powered by Emply